|
|
|
 |
|
I linkene til venstre finder du klassernes studieplaner og undervisningsbeskrivelser. Studieplanerne er udarbejdet af klassernes lærerteam i samarbejde med alle klassens lærere. Studieplanernerne beskriver, hvordan undervisningen planlægges fremadrettet for et halvt år af gangen. I undervisningsbeskrivelserne gøres op, hvordan forløbet faktisk blev. De revideres også hvert halve år. Øverst til venstre linkes til skolens samlede evalueringer.
Det hele menneske
Eleverne skal gennem gymnasiets uddannelser opnå faglig indsigt i en lang række fag. De skal også forstå samspillet mellem fagene og forstå, hvordan metoderne fra naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora er forskellige – og kan samarbejde i den daglige praksis. Endelig skal de opnå en række kompetencer, sådan at de i løbet af gymnasieårene udvikler sig fra skoleelever til studerende - udrustet til at klare en videregående uddannelse.
Den undervisning, vi tilbyder, er af højeste kvalitet på det almene skolesystems højeste niveau. Skolens undervisere er alle universitetsuddannede med fra et til tre undervisningsfag og med en pædagogisk overbygning af normalt to års varighed. Der undervises kun i de fag, universitetsuddannelsen omfatter. Gymnasiet er en eksamensskole med meget store faglige krav til elevernes endelige niveau. Skolen forlanger, at alle (elever, forældre, administration, ledelse) udviser respekt for undervisningen og dens rammer som forudsætning for et vellykket resultat.
Formålet med gymnasieuddannelserne på Vesthimmerlands Gymnasium og HF er to-sidet, dels at være studieforberedende, dels at være almendannende. Dog uden at de to begreber kan skilles ad. Det, der karakteriserer vores uddannelser, er netop, at der er en hårfin balance mellem dem. Vanskeligere er det præcist at udtrykke, hvad almendannelsen går ud på. Det drejer sig om. at man har en basis for at træffe egne afgørelser, at man ikke lader sig manipulere og at man har en rig vifte af viden, færdigheder og kundskaber.
På Vesthimmerlands Gymnasium og HF vil vi gerne lukke mange forskellige døre op for eleverne. På én af dørene står der måske naturvidenskab. Her lærer man, hvordan naturvidenskabsfolk arbejder: Hvordan de opstiller hypoteser og laver eksperimenter for at undersøge verden og finde ud af de love, der gælder inden for f.eks. fysik, kemi og biologi. På en anden dør kan der stå humanistisk retning. Her beskæftiger man sig med menneskets handlinger og tanker og den måde, vi udtrykker vore tanker og forestillinger på.. En tredje dør kunne bære påskriften samfundsfaglig. Her bliver man præsenteret for statistikker og teorier, der forklarer, hvordan samfundet udvikler sig.
Gymnasiets studieretninger er sådanne døre, der åbner for nye horisonter, og pointen er, at man ikke nødvendigvis skal åbne alle døre lige meget. Men det er vigtigt, at man er nysgerrig og gerne vil have mange forskellige input. På den måde bliver man rustet til at skabe sig et ordentligt liv senere i tilværelsen. Man har fået sig en metodisk bevidsthed, så at man kan skelne de forskellige måder, man arbejder på inden for de forskellige fag, fra hinanden. Og først og fremmest: Man kan skelne faglig viden fra ikke-faglig viden, og man kan kombinere det, man har lært i forskellige fag til en helhed. Denne åbenhed over for forskellige bud på en omverdensfortolkning ligger allerede gemt i den latinske tekst på skolens logo med Skarpsalling-karret: Semper tiro. På godt dansk betyder det: ”Altid lærling”.
Med til almendannelsen hører også, at man har en historisk bevidsthed. For at kunne manøvrere i samtiden skal man have et kendskab til sine rødder og have kendskab til centrale historiske epoker og brud: f.eks. antikken, middelalderen, renæssancen og industrialiseringen. I løbet af gymnasietiden skal eleverne opbygge et sådant historisk overblik, en ’tidslinie-bevidsthed’. Det skal alle sider af uddannelsen være med til at give. Ikke kun faget historie.
Som en af landets Unesco-skoler har vi i forskellige fag arbejdet meget med tidligere tiders handel mellem Europa, Afrika og Amerika og Danmarks rolle i slavehandelen. Denne del af historien hjælper os til at forstå, hvorfor der er sorte i Amerika og Caribien, og hvorfor der har været raceuroligheder rundt omkring i verden.
Endelig skal gymnasieuddannelsen udvikle elevernes kritiske bevidsthed og kreative evner. Det hører også med til almendannelsen. Nogle af de historiske brud eller spring, der blev omtalt ovenfor, ville ikke være sket, hvis der ikke havde været kreative mennesker, der havde stillet spørgsmålstegn ved tidligere tiders måder at gøre tingene på og givet sig til at eksperimentere og kombinere. I samfundsdebatten har man på det seneste – inspireret af den amerikanske økonomiprofessor Richard Floridas bog ”The rise of the creative class” - fået øjnene op for, hvor stor betydning den kreative klasse’ har for økonomisk vækst. I et samfund præget af kommunikation og teknologi er der i stigende grad rift om de mennesker, der kan bruge viden til at skabe nye idéer, nye produkter og ny viden. Man har brugt 3-4 indekser til at måle dens udbredelse. Heriblandt de tre
T’er: Teknologi, Talent og Tolerance. Teknologi er den naturlige forudsætning for tapning af de begavede medarbejderes kreativitet. Talent er snævert forbundet med et godt uddannelsessystem, og tolerance hænger sammen med evnen til at absorbere nyt. De kreative bliver tiltrukket af det nye. Det kan i være i form af kunst, kultur eller etniske minoritetsgrupper. Det er et vigtigt mål for gymnasieuddannelsen på Vesthimmerlands Gymnasium og HF at styrke elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans.
Vesthimmerlands Gymnasium og HF, sep. 2008
|
|
|
|
| |
|
|
|
